Om Mig 2017-12-03T16:01:26+00:00

Sidder du måske og tænker…

Ja hvem er hende der Marie Cristina egentlig?

Da jeg hørte første gang, at vi alle er spirituelle væsner i en fysisk krop, var der noget, der klikkede inde i mig. Der er ikke nogen mennesker, der er mere spirituelle end andre. Der er bare nogen, der vælger at have mere fokus på den fysiske krop end den fantastiske universelle energi, som vi alle er en del af. Og der er ikke noget, der er mere rigtigt end noget andet.

Jeg tror ikke på, at vi kommer igennem livet uden masser af udfordringer. Jeg tror ikke på, at vi altid kan tænke gode og støttende tanker og svæve gennem livet, fordi vi har set og lært, at livet er udfordrende. Vi har lært at passe ind, og mange af os har glemt, hvordan vi lytter til os selv.

Jeg har de sidste 4 år arbejdet med kanalisering, hvor jeg tapper ind i nogle forskellige universelle energier, der hjælper os med at være et spirituelt væsen i en fysisk krop.

Min største passion er at hjælpe mennesker med at leve et lettere liv, så der kommer mere overskud og kærlighed mellem os mennesker. På sigt vil det måske endda kunne føre til fred på jorden.

Det er så vigtigt, at vi tør vælge den lette vej, så vi kan lyse på vores vej, så andre kan følge med.

Jeg er uddannet socialrådgiver, coach, clairvoyant, spirituel mentor og systemisk familieopstiller og jeg bruger intuitivt de redskaber, som jeg fornemmer mine kunder har brug for.

Hvis du mærker, at jeg er et match til den hjælp, som du har brug for, så vil jeg glæde mig til at hjælpe dig videre på din vej til det liv, du er skabt til at leve.